Du er tilmeldt nyhedsbreve fra Støtteforeningen Nationalpark Thy, derfor får du denne mail. Hvis du ikke er interesseret i at modtage nyhedsbreve fra støtteforeningen kan du afmelde ved at klikke på linket i bunden.

Foredrag om Japetus Steenstrup
– en af de store thyboer

11. april 2013 kl. 19:30 i kantinen på Thy-Mors HF & VUC, Munkevej 9, 7700 Thisted

Thyboen Japetus Steenstrup, hans baggrund og betydning for dansk naturhistorie, specielt zoologi.
Foredraget er et led i fejringen af 200-året for den berømte thybo, der også involverer en udstilling på Museet for Thy og Vester Hanherred.

Om foredraget:
Japetus Steenstrup blev født i marts 1813 i Vang og konfirmeret i Hillerslev. Efter studentereksamen i Aalborg studerede Steenstrup medicin og naturhistorie på Københavns Universitet, hvor han senere blev professor i zoologi. Her lykkedes det ham bl.a. at forene to naturhistoriske samlinger til Zoologisk Museum. Hans interesser spændte vidt – og omfattede både naturhistorie og arkæologi.

Foredragsholdere:
Professor emeritus, Dr.scient Niels Peder Kristensen, Københavns Universitet. Niels Peder Kristensen er en internationalt højt estimeret forsker i entomologi, der især interesserer sig for sommerfugles anatomi og systematik. Han er mangeårigt medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Niels Peder Kristensen interesserer sig desuden for dansk zoologihistorie og har bl.a. beskæftiget sig med Steenstrup.
Else Østergaard Andersen, leder, Cand.scient. & MPA, Nationalpark Thy .
Museumspædagog Svend Sørensen, Museet for Thy og Vester Hanherred.

Entre 50 kr.

Arrangører:
Støtteforeningen Nationalpark Thy
Biologisk Forening for Nordvestjylland
Danmarks Naturfredningsforening Thy
Museet for Thy og Vester Hanherred
Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred
Nationalpark Thy

Dette er en af Støtteforeningen Nationalpark Thy‘s arrangementer. Læs om flere arrangementer i aktivitetskalenderen på hjemmesiden, inkl. generalforsamlingen, som finder sted i aften!…