Fyrvært på Lodbjerg Fyr

Fyrværter:

Som fyrvært deltager du i formidlingen ved Lodbjerg Fyr.

Der er fyrværter ved fyret lørdag og søndag fra kl. 11 til kl. 16. fra ca. påske til efter efterårsferien. Hvis man har lyst til at være til stede på andre dag, er man meget velkomne. Vagterne kan deles og man er typisk en til to personer til stede ad gangen. Nye fyrværter kan komme med som føl i en periode. Under formidlingen samarbejder man med folkene i kaffestuen.

Formidlingen består i guidede ture for større eller mindre grupper, almindelig fortælling om fyret, formidling om Nationalpark Thy og mange praktiske ting for gæster i Nationalparken.

Formidlingen foregår ikke ud fra en fastlagt skabelon, men kan tilrettelægges ud fra eget ønske. Til dette findes der masser af materiale på Nationalpark Thys intranet.

Det forventes at fyrværter deltager i Nationalparkens formidlingskursus over tre dage.

At være fyrvært er frivilligt, og man skal ikke yde mere, end man selv vil.

Hvis du har lyst til at være fyrvært, så kontakt Jens Pedersen på tlf. 53588909 eller jenspedersen47@gmail.com