Lokal Støtte og Opbakning til Nationalparkcenter Thy


Støtteforeningen Nationalpark Thy samler ind til et kommende Nationalparkcenter Thy. Foreningen iværksætter nu
en indsamlingskampagne, hvor målet er én million kroner samt bred lokal opbakning og støtte til planerne bag
centret.
Støtteforeningen Nationalpark Thy søger opbakning og støtte til Nationalparkcenter Thy
Nationalpark Thy har en ambition om at skabe en port til nationalparken, der kombinerer det bedste fra en
oplevelsesdestination med en læringsfacilitet.
Porten skal være en dynamo for hele Thy og opbygges som en lokal forankret platform. På en nyskabende og bæredygtig
måde aktiveres det store udbud, som kun Thy kan byde på i formidlingen af natur og kulturhistorie i Nationalpark Thy.

Som landets første nationalparkcenter skal det desuden demonstrere, hvordan man kan udvikle et bæredygtigt byggeri, i et af
landets mest naturskønne områder i klimakommunen Thisted. Forudsætningen for, at et projekt med denne beliggenhed kan
blive bæredygtigt i både miljømæssig, social og økonomisk forstand vil kræve, at det kendetegnes ved en høj grad af et stærkt
samspil med egnen og lokalmiljøet.

Derfor søsætter Støtteforeningen Nationalpark Thy nu en indsamlingskampagne. Kampagnens mål er én million lokale
kroner, samt synliggørelse af en bred lokal opbakning fra private, foreninger og virksomheder. Kampagnen starte officielt 15.
januar og indtil målet er nået.

Sparekassen Thy dobler bidrag op
Kampagnen er kommet godt fra land. Sparekassen Thy er gået forrest med en støtte og opbakning, og har valg at doble bidrag
op.
Sparekassen Thy udtaler:
“Nationalpark Thy bidrager til en positiv udvikling i vores område. Et kommende nationalparkcenter bliver en vigtig faktor,
som yderligere vil gavne den økonomiske udvikling.
Derfor yder sparekassen Støtte & Opbakning til at etablere centret.
Vi har valgt at fordoble alle bidrag under 10.000 kr., og samlet vil sparekassen bidrage med op til 500.000 kr.”

Event
Onsdag d. 13. januar kl. 12.30 overrækker Ole Beith, Sparekassen Thy støtten til Frede Østergaard, indsamlingskoordinator
for Støtteforeningen Nationalpark Thy og Ejner Frøkjær, formand for Nationalpark Thy. Overrækkelsen finder sted ved
Forfyret i Vorupør (også kaldet øvre fyr), samme sted som placeringen af det kommende nationalparkcenter.

Se mere om kampagnen på http://www.støtnationalparkcenterthy.dk (offentliggøres fredag d. 16. januar)
Se mere om støtteforeningen på http://dinnationalparkthy.dk

Kontakt
Støtteforeningen Nationalpark Thy
Frede Østergaard, Indsamlingskoordinator
fo@dinnationalparkthy.dk
Mob. 2483 9846

Sparekassen Thy
Jakob Madsen, Marketingchef
jam@sparthy.dk
Direkte. 9919 5035

Nationalpark Thy
Esben Colding Broe, Projektleder for Nationalparkcenter Thy
esbro@danmarksnationalparker.dk
Mob. 6062 0100